Historien

Odense Staalskibsværft blev grundlagt i 1918 af A.P. Møller, der på det tidspunkt allerede var en succesfuld skibsreder. Værftsgrunden lå ud til Odense Kanal et par kilometer nord for Odense by, og anlægget omfattede i begyndelsen: to beddinger, en administrationsbygning, en byggehal og en række værksteder.

Værftet udvider gradvist og bliver en af Odenses største arbejdspladser. I takt med væksten opfører virksomheden boliger til medarbejderne og støtter selvbyggeri. Det fører til oprettelsen af et boligkvarter kaldet Skibhuskvarteret, som får karakter af en fabriksby med stærkt fællesskab.

Skibshuskvarteret ligger i den nordlige del af Odense, tæt på det gamle værftsområde ved kanalen, og blev etableret for at huse værftsarbejderne og deres familier. Kvarteret fik karakter af en tæt og funktionel arbejderbebyggelse med små rækkehuse og haveanlæg, og det var tydeligt præget af værftets tilstedeværelse.

Værftet specialiserer sig i tankskibe og begynder at producere større og mere avancerede skibe. Efterspørgslen stiger især efter Anden Verdenskrig, hvor behovet for tankskibe eksploderer globalt.

Odense Staalskibsværft opnår stor succes og rangerer omkring 1958 som nr. 20 blandt verdens mest producerende skibsværfter. Samtidig bliver det tydeligt, at placeringen ved Odense Kanal ikke længere matcher de moderne krav til skibsværftsdrift – skibene bliver større, og vanddybden utilstrækkelig.

A.P. Møller beslutter at etablere et nyt, moderne værft: Lindøværftet, ved Munkebo. Dette skal erstatte det gamle anlæg og imødekomme fremtidens krav til skibsbygning.

Det nye værft tages officielt i brug. Med avanceret teknologi og bedre havneforhold bliver det hurtigt et centrum for dansk skibsindustri. Odense Staalskibsværft ved kanalen udfases gradvist herefter.

Efter værftets lukning blev området langs Odense Kanal omdannet til Odense Kanalpark, hvor de oprindelige bygninger, herunder administrationsbygningen og værkstederne, stadig er bevaret og anvendes til forskellige formål .